
8 gode råd til dig og din hvalp
1. Legetøj overalt
Indtil din hvalp har tabt sine tænder, klør de, og din hund vil derfor bide i alt og alle den kommer i nærheden af. For at undgå rifter på hagen og hullede sokker, kan du have legetøj overalt, for at tilbyde din hund at bide i det i stedet for.
Bare rolig, det går over.
2. Forskelligt legetøj
Din hunds udvalg af legetøj kan med fordel være af forskellige materialer, med pivlyde og i forskelige former, for at stimulere og udfordre din hund.
Undgå reblegetøj, da løse hvalpetænder kan sætte sig fast i det snorede reb.
3. Eat, Sleep, Play, repeat
En af de første ting din hund skal lære er, at både stort og småt foregår udenfor. Derfor er her tre tegn på, hvonår din hvalp måske skal ud.
Når din hvalp har sovet, spist eller leget skal den højest sandsynligt ud, generelt skal hvalpen ud når den går fra at lave en ting til en anden.
4. Gå tur inden mad
Har din hund massere af energi på gåturen og sagtens kan finde på at løbe eller rulle sig i græsset, kan det være en god idé at lufte din hund inden du giver den mad. Små hunde og hvalpe kan få sure opstød eller mavepine hvis deres maver slynges rundt lige efter et større måltid.
5. Flere måltider om dagen
I modsætning til store hunde, kan små hundes maver oftest ikke holde til at spise alt deres mad af en omgang. Deres maver bliver simpelthen kuglerunde. Derfor kan du fordele din hunds mad over flere måltider eksempelvis ved at give den morgen- og aftensmad.
6. En erfaren hund, er en god hund
Hold dig ikke tilbage hvis du overvejer en tur i parken, selvom din hvalp ikke er særlig gammel. Din hund har brug for at møde andre hunde og mennesker, jo flere forskellige hunde din hund møder, jo flere hunde-signaler kan din hund forstå.
Igen – hold dig ikke tilbage, husk på at din hund kommer fra et kuld hvalpe og sikkert har mødt flere interesserede familier inden din hvalp mødte dig. Derfor kan dig og din hund sagtens møde fremmede hunde og mennesker, tidligt efter sin hjemkomst.
7. De første tricks
Din hvalp ved ingenting når du første gang møder den, derfor skal du lære den alt fra hvordan man går tur, til at den kommer når man kalder.
Det allerførste du derfor kan lære din hund, er hvad den hedder og nej.
Vi lærte vores hund sit navn ved at kalde “Malton” og rose ham med en godbid hvis han kiggede. Vi lærte ham nej ved at ligge et stykke legetøj eller en godbid foran ham, og først lade ham få det når vi sagde “værsgo”.
8. Lære at blive børstet
Det er vigtigt at din hvalp lærer at blive børstet, få klippet negle og børstet tænder. Din hvalp skal nemlig lære at det er okay, så dyrlægen kan få lov at sundheds-tjekke din hvalp uden den bliver unødvendigt bange.